Books / fiction for children / eventyr

Den vidunderlige suppesten


Description


Billedbog. Den fattige tigger får ingen mad hos de rige og nærige folk i byen. Men da han begynder at koge suppe på en sten, strømmer de nysgerrigt til.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 1998

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. Mar. 1998

Jaroslaw Jozefowicz, ung dansk billedkunstner, får her en flot debut som billedbogsmager med en gammel vandrehistorie i eventyrlige middelalderkulisser. Det er historien om den fattige tigger, der går fra dør til dør, for at få noget at spise. De velaflagte, men nærige borgere afviser tiggeren, men bliver nysgerrige, da han begynder at koge suppe på en sten. Med få men effektive virkemidler snyder han de indskrænkede borgere, og ender med at få sig en vidunderlig grydefuld suppe. En herlig fortælling, flot fortalt, kort og koncist uden overflødige detaljer. De er til gengæld til stede i de farvemættede, eventyrlige billeder i gammel øst- og mellemeuropæisk stil. De livagtige billeder af byen og ikke mindst dens indbyggere er malet i varme, gyldne toner med fokus på detaljer, mønstre og strukturer, som det kendes fra renæssancen. Især personerne fremtræder livagtigt, hver med deres udtryk og særpræg og med en herlig drejning i retning af karikaturen. Lyset fra ildstedet spiller også en vigtig rolle i karakteristikken af den fromt udseende tigger og de knap så kløgtige indbyggere. En fin og fornøjelig historie, opbyggelig i ordets bedste forstand og overdådigt, næsten filmisk illustreret i en kunstnerisk stil med appel til de 3 - 6 årige.


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 1998

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. Mar. 1998

Billedbogens historie er den kendte folkeanekdote (AT 1548) om den snu tigger, der får de ikke alt for kloge landsbybeboere til at supplere sin stensuppe med lidt kød, lidt grøntsager og bare en lille smule pølse. Den er her ligefremt og lunt fortalt med korte replikker, så selv tilhørere til oplæsning inden skolealderen fanger pointen, at den kloge klarer de påholdende og grådige. Teksten er sat med nogle få, korte linier oven i billederne, der fylder alle sider fra kant til kant. Den kan selvlæses fra omkr. 3.klasse og så langt op, som der er interesse for gode historier. Illustrationerne henlægger begivenhederne til et højtysk middelaldermiljø med mindelser til Breugels snedækkede landskaber fra 1500-tallet. Det er varierede billeder ofte fra overraskende synsvinkler. De er hyppigst over hele opslag, men også flere side om side i serieforløb. Med lune og venlig humor aftegner de personerne - tiggeren som en rund og glad, lille mand og bønderne som mere groteskt karakteriserende figurer. Det er blevet en helstøbt billedfortælling, hvor hændelser kan genkaldes og uddybes i illustrationerne, der i varme farver og runde former lægger venlig humor i fortællingen. Bogen er en dansk debut.


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

By

By

Merete Møller Olesen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)



Information and editions