Der bliver aldrig helt mørkt : erindringer i blinde

Selv om John Heilbrunn har været blind siden han var lille, har han levet et næsten helt normalt liv. I sine velskrevne og spændende fortalte erindringer, fortæller han bl.a. om sit liv som jurist og musiker, og reflekterer over samfundets opfattelse af handicappede. For alle interesserede i synshandicappedes liv.

John Heilbrunn (f. 1952) blev blind som spæd. Spundet op omkring en samtale med en taxa chauffør i New York i 1979, beretter Heilbrunn i let dramatiseret form, om sit spændende liv, som er levet uden det tab og savn, som ofte forbindes med det at være blind. Hans forældre opfordrede ham til at leve livet fuldt ud, så han renoverer sommerhus, hopper i faldskærm, og lever et helt almindeligt familieliv. Han blev bl.a. den første blinde elev i folkeskolen, var i mange år jurist i Socialstyrelsen, musiker, medejer af lydstudiet Mox, og udsendt til udviklingslande som konsulent. Derudover reflekterer Heilbrunn bl.a. over handicappedes rettigheder, anerkendelse, fordomme, og hvad fremtidens meget visuelle verden kommer til at betyde.

Tankevækkende erindringer, hvor Heilbrunn på levende vis gør op med den gængse forestilling om synshandicappede. Det er en hudløs ærlig fortælling, som kalder på refleksion i forhold til den måde vi tænker blinde på.

Andre inspirerende fortællinger om det at være blind kan findes i fx Blind med et bragDømt blind - hva' så? og i den mere selvhjælps orienterede Dømt blind - hva' så?Andre inspirerende fortællinger om det at være blind kan findes i fx Blind med et brag og i den mere selvhjælps orienterede .

Læs hele vurderingen