Intens beretning i tekst og billeder af en kunstners forsøg med det psykedeliske stof meskalin. For læsere af eksperimenterende litteratur.
Henri Michaux (1899-1984) var en belgisk forfatter og billedkunster, som i fra 1961 udgav tre bøger om sine erfaringer med at udvide sine indre rejser med brugen af det psykedeliske stof, meskalin. Nærværende bog er én af disse. I forordet skriver Michaux: "Dette er en udforskning. Ved hjælp af ord, tegn, tegninger. Meskalinet er det, der udforskes." I de efterfølgende kapitler kan man således bl.a. læse om forfatterens ruserfaringer og visioner på meskalin, meskalinets egenskaber samt en sammenligning af meskalin og hash. Med efterskrift af Kenn Mouritzen. Bogen er forsynet med 48 af Michauxs stregtegninger, som bl.a. Asger Jorn var optaget af, samt originale håndskrevne dokumenter.
Yderst intens bog, hvor tema, tekst, illustrationer og layout med regibemærkninger i margenen går op i en højere enhed, så man næsten fornemmer kunstnerens indre drama i forsøget på at nå til erkendelse af en "anden tilstand." Fornem udgivelse, som kræver den helt rette læser.
Michaux skriver i forlængelse af Charles Baudelaire, Det kunstige paradisErkendelsens døre (Ved Luna Tirée de la Brume), og Aldous Huxley, som med Erkendelsens døre fra 1954, hvor han redegør for sine eksperimenter med de psykedeliske stoffer peyote, LSD og meskalin, banede vejen for den psykedeliske revolution, som William Burroughs med "Yage-brevene" i 1963 ramte direkte ned iMichaux skriver i forlængelse af Charles Baudelaire, Det kunstige paradis (Ved Luna Tirée de la Brume), og Aldous Huxley, som med fra 1954, hvor han redegør for sine eksperimenter med de psykedeliske stoffer peyote, LSD og meskalin, banede vejen for den psykedeliske revolution, som William Burroughs med "Yage-brevene" i 1963 ramte direkte ned i.