Books / nonfiction / kogebøger

Det er mere bar' mad


Description


Tv-kokken Jamie Oliver giver flere bud på god og enkel basiskost som er simpel og sjov at lave.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2001

By

By

Birgit Sloth

d. 28. Sep. 2001

Det går stærkt for den unge engelske kok, der udgav sin første kogebog Det er bar' mad sidste år, dansk udgave 01/09, mens den tredje netop er udkommet på engelsk. Med til at fremme succesen er tv-programmet med samme titel, der p.t. kører på DR2. Bøgerne er skabt ud af tv-serien med genbrug af billeder og tale, således at teksten fremstår som direkte tale, og billederne udtrykker bevægelse og dynamik. Denne opfølgning er meget identisk med den første i stil, layout og opbygning. Det er stadig den unge "drengerøv" der bare vil lave god mad - enkelt og nemt. Han er morsom og underholdende, men nok så vigtigt: han er også god til at lave mad. Det er enkel mad, nemt at lave, og med en utraditionel brug af nogle ingredienser, der gør en kulinarisk forskel. Nogle retter indeholder meget fedt, mens andre er fedtfattige. Opskrifterne breder sig over morgenmad, salat, suppe, pasta og risotto, fisk, kød, grønsager, desserter samt snacks og drinks. Der indledes med en nyttig indkøbsliste til et basislager og et afsnit om krydderurter. Alle vil kunne hente tips og gode opskrifter på hverdagsretter i denne kogebog, men målgruppen er først og fremmest de unge, som nok har brug for at forbedre burgerkulturens ensidige kost.