I ni kapitler fortæller forf. om sin barndom. De første tre år af sit liv tilbragte han i pleje hos en fiskerfamilie ved Randers Fjord, en familie, han holdt af og blev ved med at holdesommerferie hos. Da hans rigtige forældre fik etableret sig i Århus, kom lille Robert hertil, og han fortæller nu løst og fast om sit hjem og nabolaget, om sin første cykel og sine bedstelegekammerater. En stor del af børnenes leg foregik udendørs, ved mark, skov eller strand, og det var også ved stranden, at legekammeraten Børge lærte ham at lege Robinson Crusoe, noget, der i dengrad optog Robert, at hans forældre købte bogen til ham. Robert bliver nu bidt af at læse og fortæller om tidens muligheder for at skaffe sig læsestof ved at samle fem-øres mærker. Vi hører desudenom drengens skoletid, der slutter med realeksamen, og lidt om de forskellige skoleblade og fortællinger, han skrev i sin skoletid. En stilfærdig og hyggelig barndomsfortælling i et enkelt ogmundret sprog, forsynet med nogleenkelte s/h barndomsfotos, også på omslaget. Ikke nogen strengt kronologisk opremsning, men en venlig lille bog, der med sin causerende stil især er velegnet tiloplæsning fra ca. otte år, selvlæsning fra ca. ti år, men også kan anvendes til voksne læsere.