Det grønne øje er en roman om Hanna, der er vokset op i en rig engelsk familie, hvor der var traditioner og normer at leve op til. Hun prøver at bryde rammerne, bl.a. da hun forlover sig med naboens søn Vincent, den forlovelse får moderen hurtigt spændt ben for. Senere bliver Hanna gift med Thomas, som hun får datteren Iris med. Ægteskabet holder ikke da datteren Iris omkommer ved en ulykke. Hanna fortæller sin historie samtidig med, at hun i tilbageblik drager paralleller til slægtens historie. Hun beskriver en lang frigørelsesproces, hvor de centrale personer er moderen, Thomas og Vincent, som hun har genoptaget sit forhold til uden at være sikker. Romanen slutter med, at hun rejser til Bahamas for at møde ham, og måske slipper hun så fortiden, da det er en af de få gange, hvor hun selv træffer beslutningen. Der er mange tråde at holde styr på i romanen, og hvis det er meningen de skal samles til sidst, synes jeg ikke det lykkes helt godt. Det kan også være forfatterens agt, at den proces Hanna gennemløber er så kaotisk og forvirrende, at der ikke er noget at samle - endnu. Bogen efterlod mig med en oplevelse af at være underlig uafsluttet. Katrine Marie Guldager skrev sin første roman Blank i 1996, og har tidligere skrevet to digtsamlinger, Dagene skifter hænder fra 1994 og Styrt fra 1995.