Bøger / faglitteratur

Det lærende menneske : at lære på forskellige måder


Beskrivelse


Bogen stiller skarpt på seks forskellige perspektiver fra den læringsteoretiske bagage. Udgangspunktet for hvert perspektiv er praktiske handlinger, som lærere og elever foretager sig. herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af praksis og handlemuligheder. De læringsmæssige pointer træder dermed tydeligt frem i praksis - også med hensyn til hvordan de kan underbygges praktisk, teoretisk og empirisk.
Målgruppen for bogen er primært studerende ved læreruddannelsen, studerende ved diplomuddannelser samt pædagogikumstuderende på universitetet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2019

af

af

Boy Olesen

d. 5. sep. 2019

Udgangspunktet er læringsteoretiske tilgange sammenholdt med praktiske handlinger fra skolen og handler om spørgsmålet; Hvad er det vi lærer gennem? For lærerstuderende, studerende ved diplomuddannelserne og pædagogikumstuderende på universitetet, men også dem der har en almen interesse for læring, vil finde stor glæde ved denne bog.

Bogens 6 kapiteloverskrifter begynder alle med "At lære gennem" og har i det efterfølgende fokus på 6 forskellige perspektiver: tænkning og erfaring, konstruktioner, narrativer, æstetisk praksis, eksistentielle valg og deltagelse. Eksempler på indhold: Læringens kognitive forankring, Tænkning om tænkning, Storyline som didaktisk valg, Mange forståelser af æstetik, Selvets sårbarhed og styrke, Værkstedet som pædagogisk rum.

Interessant og spændende bog, der helt sikkert vil danne grundlag for mange diskussioner - ikke mindst grundet de mange omfattende studiespørgsmål, der afslutter de enkelte kapitler. Der er løbende gennem bogen indsat cases, som fungerer rigtig godt, da de er med til at anskueliggøre de mere teoretiske sider. Bogen er velskrevet og nem at gå til, da der er mange kapitel- og afsnitsinddelinger og et godt stikordsregister.

Bogen kan relateres til Elevens læring og dannelse.


Dansk pædagogisk tidsskrift [online]

2020, nr. 4

af

af

Bodil Christensen (f. 1957-10-08)

2020, nr. 4



Informationer og udgaver