Bøger / skønlitteratur til børn / eddadigte

Det sete i fortiden og i fremtiden : en gendigtning af Vølvens spådom (Völuspá)


Beskrivelse


Mød den urgamle spåkvinde der mindes verdens skabelse, menneskets oprindelse og kampen mellem det gode og det onde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2013

af

af

Merete Trap

d. 3. apr. 2013

Denne bog er en gendigtning af det gamle eddadigt "Vølvens spådom". Bogen er nem at gå til, og henvender sig til de ældste folkeskoleklasser og opefter, samt alment interesserede i nordisk mytologi.

I denne udgivelse har forfatter Torben Søndergaard Gregersen genfortolket det gamle eddadigt "Vølvens spådom". På verseform fortæller spåkvinden Vølven denne historie til guden Odin. Forløbet starter med skabelsen, tager os videre hen mod undergangen "Ragnarok" og endelig frem mod en genskabelse af verden. Forrest i bogen er en informativ indledning, herefter følger midterafsnittet med forfatterens gendigtning. På højresiderne er versene, mens der på venstresiderne er forfatterens egne sort/hvide illustrationer. Bagerst i bogen er en alfabetisk oversigt over bl.a. navne og på steder, guder og jætter. Forfatteren kendes fra flere andre udgivelser, senest Bjovulf : et heltesagn, 2010. Udgivelsen er lettilgængelig og kan bruges som en god introduktion til digtet.

Der findes en del fortolkninger af "Vølvens spådom", hvor herværende udgave er i den lettere tilgængelige ende. Kan sammenlignes med fx Vølvens spådom 2001 af Preben Meulengracht Sørensen, som dog har en del mere tekst.

En kort og overskuelig gendigtning af "Vølvens spådom", som henvender sig til folkeskolernes ældste klasser og opefter, samt alment interesserede. Kan fint bruges som første introduktion til det gamle eddadigt.