To læsesalsbibliotekarer er blevet tvunget til at grovsortere bidragene til en novellekonkurrence. I de uendelige stakke finder de en anderledes tekst: En detaljeret beskrivelse af et mord, der netop er begået, en mystisk tegning og nogle sproglige nødder, der ikke umiddelbart lader sig knække. Unge betjent Bowler har et godt øje til den kvindelige del af parret og får en central rolle i efterforskningen af det, der hurtigt viser sig at være en række ceremonielle mord på personer, der får tættere og tættere tilknytning til biblioteket og det tilhørende kulturcenter. Mordbeskrivelserne kommer i en lind strøm og politiet arbejder på højtryk for at afkode meddelelserne og stoppe seriemorderen. Det er en meget læseværdig og begavet krimi, hvor Dalziel og Pascoe indtager deres sædvanlige umage parroller, men hvor Bowler, trods Dalziels indædte afsky for betjente med universitetsuddannelse, får en fremtrædende rolle. Det er en glimrende serie, hvor personerne får lov til at udvikle sig og dette bind er en mere traditionel krimi - i positiv forstand - end forgængeren Kvinder og våben.