Sidst i Amanda! Amanda! (90/46) rejste Amanda, mor og lillesøster tilbage til Chile. Et år er gået. Ole går i 7. klasse, mor skal have barn, og Ole trives slet ikke, især på grund afsavnet afAmanda. Amanda, der føler sig svensk, kan ikke slå rødder i Chile, og savner Ole. Men det ender optimistisk, Amanda vender tilbage til Sverige. Teksten følger skiftevis Ole og Amanda og rummer ogsåderes breve til hinanden. Den er skrevet i en rolig velkomponeret stil, der med indføling og medleven tegner fine psykologiske portrætter af personerne. Ole gør ofte det modsatte af, hvad han nokegentlig vil. Jalousien gnaver, da Amanda omtaler en dreng. Han vil ikke hjælpes til at få det bedre og har svært ved at takle Amandas hjemkomst. Amanda går alene med sine problemer og sit savn forikke at såre mor, der selv finder hjemkomsten til Chile svær. Selvom romanen ikke benytter sig af de store udsving og dramatiske hændelser, bliver man fanget ind og grebet af den. Læsere fra 12 årvil kunnegenkende mange af følelserne, der også kan opstå, selvom man ikke har en verdensdel imellem sig. Fin forside af de 2 med deres breve med røde hjerter på kuverterne. Man får mest ud afbogen, hvis man har læst den forrige i serien.