Dette er en historie om ulykkelig kærlighed, om to mennesker, der blev så uløseligt forbundne, at de nødvendigvis måtte skilles. En filosofisk-teologisk begavet ung mand med svære følelsesmæssige anfægtelser og en klog og varmhjertet ung pige beskrevet i et guldalder-København så charmerende og levende. Historien ses på henved 50 års afstand, hvor den aldrende dame genoplever sin ungdoms inderlige forelskelse i- og hårde brud med kæresten, medens hun fortæller sin tjenestepige herom. Det drejer sig jo om Søren og Regine, henholdsvis Kierkegaard og Olsen, en internationalt kendt love-story. Nærværende roman er første skønlitterære værk fra kulturredaktøren på Aftenposten i Oslo. Han har gjort sit hjemmearbejde, miljøskildringerne er superbe, både hvad angår den psykiske og den fysiske 'kultur', mange fine detaljer skaber en yderst troværdigt billede omkring de to hovedaktører. Både en musikaften i Regine's hjem, hvor borgerskabet viser stadsen, og de lange spadsereture gennem et myldrende København. Regine forlover sig jo til slut med Fritz og kommer i havn til en roligere tilværelse. Tror man på udlægningen? Ligegyldigt! Bogen er meget indtagende og et positivt bekendtskab.