Døden på sidste række

Ny udgave af debutbogen fra 1929 som startede et forfatterskab, der har hævdet sig næsten til dato ved sin evne til at indrette sig efter de skiftende konjunkturer. Handlingen, som udspilles i og omkring et teatermiljø, er så kompliceret og labyrintisk som kun Queen kan gøre det. Bogen er tro mod genrens klassiske tese: problemerne skal kunne løses ved simpel deduktion, hvorved bogen bliver en opgave i kvalificeret hjernegymnastik. Men samtidig bliver miljø, personer og lignende udenværker og bogen kan ikke undgå at få et kunstigt og aparte præg. Hovedpersonen selv er skabelonagtig og fremtræder som en arrogant snob. For de krimilæsere, der sætter pris på den klassiske deduktive skole er bogen imidlertid en oplevelse. Typografien er ikke for svage øjne.

Read the full assessment