Dogge

Dogge hedder egentlig Douglas, er 12 år og bor i et svensk forstadskvarter, hvor han sammen med vennerne Lasse og Ola har mange både sjove, barske og fantasifulde oplevelser i en sommerferie. Der er lidt Buster Oregon Mortensen og Bertram i Dogge og vennerne, men bogen er desuden mere alvorlig og sørgelig, men altid med en underliggende solidaritet med ungerne og forståelse for deres situation, der forløses af deres humor og umiddelbare naivitet. Dogge forfølges af et sjak, fordi han scorer mål på lederen, og han og vennerne går nærmest under jorden, hvor alt kan ske - og det gør det! Blandt meget andet forgifter de vennens far med svampe der fremkalder antabuslignende reaktioner for at få ham til at stoppe med at drikke, leger på en ret farlig skrotplads, sælger fisk fra en forurenet sø, lurer på og undrer sig over piger, slås med de store drenge, smadrer en automat med pornoblade, redder en lastbilchauffør fra at brænde ihjel, og mellem historierne fortæller Dogge sin døde mor om sine oplevelser i en ret censureret udgave. Det er en fantastisk og fantasifuld bog til læsning fra 11-12 år og oplæsning nogle år tidligere med en både hjertevarm og hård tone, som i forfatterens gode oplæsningsserie om Kaspar.

Read the full assessment

Dette er forfatterens første roman til store børn. Vi følger tre drenge, der befinder sig mellem barndommen og puberteten. Det er et barsk liv, der bliver præsenteret. De har en belastet baggrund, og meget af deres tid bliver brugt på slagsmål med en gruppe drenge fra en anden del af byen. Hovedpersonen Dogge bruger de stille aftener mellem slagsmål, tyverier og fiktive bombetogter til at filosofere over livet i samtaler med sin afdøde mor. Bogen bliver dog aldrig mørk og dyster. Drengenes ukuelighed, og deres evne til at lægge afstand til tingene, gør, at det er en lun og optimistisk bog at læse. Den minder på mange måder om Jan Guillou's Ondskaben i sin usentimentale måde at se tingene på. Dogge ender dog med et optimistisk syn på det gode i menneskene. Forsiden, et naivistisk billede af Cato Thau-Jensen, viser Dogge og vennen Lasse ved deres to fristeder: Et gammelt fly som de leger er Enola Gay, og "Thule-Bio" som bestyres af Dogges far. Det er en meget fin fortælling, som man bliver grebet af, og som giver stof til eftertanke. Det er ikke en bog for børn i folkeskolen. De vil opleve den som forvirrende og langsom. De vil heller ikke have den fornødne distance til drenge i puberteten til at kunne forstå humoren.

Read the full assessment