Hohle Hansen (1963) gebærder sig i en genre, der i disse år har renæssance: den gotiske fortælling. Forløberen til denne opdaterede Faust-parafrase fra sidste år hed Alkymi og lænede sig op adFrankenstein-historien med pæne anmeldelser som resultat. Derudover foreligger der to romaner fra 1990 og 91. Don Faust rummer tre noveller ud over den titelgivende langfortælling. I dagbogsformbeskriver den unge læge Dr. Edvard sit arbejde hos den estimerede og excentriske pastor Meister på asylet for sindssyge Ulrikkesburg i middeladerbyen Wetzmar. Historien følger forlægget: dennysgerrige læge hvirvles via en gammel dagbog fra 1700-tallet ind i en mystisk, men virkelig(?) historie om dødens personificerede tilstedeværelse på stedet i form af videnskabsmanden DonizettiFaugust. Pastor Meister lokker og truer den modstræbende Edvard til at bistå med at aflive Faugust ved list, når han kommer for at hente et døende menneske. Den spidsfindige Faust-allegori ergennemført med respekt ogsproglig sikkerhed, men har mest karakter af begavet stiløvelse uden en personligt selvstændig kraft. De tre øvrige historier er stilistisk i samme kategori, arkaisk ogstort anlagt med Blixen og Balzac som forbillederne. Det velvalgte omslag, et ruinmotiv af den tyske højromantiske maler Caspar David Friedrich, dækker appellerende bogens intention og indhold.