København kunne på godt og ondt have set anderledes ud, hvis markante byggeprojekter ikke var blevet til noget, og hvis andre var blevet realiseret. Læsere med interesse for arkitektur og byudvikling kan her blive klogere på katastrofale byggerier, der aldrig burde være blevet gennemført, og på projekter af høj arkitektonisk kvalitet, som aldrig blev ført ud i livet.
Holger Dahl (f. 1961) er arkitekt og gennemgår i tekst og illustrationer 19 markante fejltagelser i Københavns byudvikling. Hvad har politikere og arkitekter tænkt på, da operaen i 2004 fik den udformning, den gjorde? Og hvad med den hårdhændede sanering af Borgergade i 1941-1971, og valgte man den bedste løsning til tilbygningen af Statens Museum for Kunst i 1996? Og hvordan kunne man foreslå en motorvej i form af Søringen gennem byen i 1960'erne? Og hvorfor blev det elegante og høje tårn ikke opført i kanten af Tivoli i 2006? Dahl mener, at den offentlige hukommelse er kort, og at der på højere sted mangler visioner og helhedsløsninger, så de samme fejl ikke begås igen og igen.
Meget spændende og interessant bog for både læg og lærd. Den er velskrevet, og billedsiden indbyder til fordybelse og understøtter teksten på fineste vis. Holger Dahl præsenterer tydeligt sine præmisser og synspunkter, og hans viden og engagement skinner igennem hele bogen.
Andre bøger om byudviklingen i København er fx København på lattergasOpgøret om København (2020) og Opgøret om København (2021)Andre bøger om byudviklingen i København er fx København på lattergas (2020) og (2021).