Er man til autofiktion og poesi, anbefales disse digte, hvor en gammel No Knox punker skriver smukt og rodet om sit vilde liv. Under det alt sammen lurer døden.
Digtsamling i 4 dele med prolog og epilog. Centralt står et jeg, der beretter om sit ualmindelige liv, som her i første dels første digt: "jeg er niels fra no knox / jeg støjer af nødvendighed (...) jeg arbejder på en sang om at elske alle / men støjen er langt fra hvid nok / for jeg har nogle issues / jeg skal koge dem væk / hundrede portioner i dag / de skal serveres på smukke tallerkener af blade / der er væk i morgen / som du og jeg / i hver sin kasse under jorden / krads krads krads" Det autofiktive (særligt forholdet til en alkoholiseret bror og en døende, dement far), forsøget på at glemme og / eller bearbejde fortiden ("issues") musikken (no knox (1977-85) var et af de første punkbands i Dk), stoffer ("portionerne"), 30 år i Indien og ikke mindst døden er bestanddelene i digtene.
Der er en vild energi i digtene, når de flakker rundt mellem den nære virkelighed og et metaforisk-symbolsk plan, med gamle minder, punk og klassisk musik samt stoffer og dødsdrift. Ofte fortaber linjerne sig i kaotisk hvid støj, men (næsten) lige så ofte finder linjerne tilbage til det store mønster.
Man kommer til at tænke beat-digterne som Allen Ginsburg og Jack Kerouac med den romantiske søgen efter døden. De klassiske 1980-digtere som fx Michael Strunge og Henrik S. Holck kan også læses ind i Niels Legêne Thomsens værk.