Bøger / skønlitteratur / digte

Rødovre blodåre : digte


Beskrivelse


Digte. Med udgangspunkt i opvæksten i forstaden Rødovre digtes der om det forstaden gør ved forstanden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2013

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 6. sep. 2013

Til læsere af digte om forstaden. Med udgangspunkt i opvæksten i forstaden Rødovre digtes der om det, forstaden gør ved forstanden.

Går man rundt om Damhussøen vil man på et eller andet tidspunkt have Rødovre på sin ene side og søen på den anden. Så kan man gå og undres over, hvad der gemmer sig inde bag de høje ligusterhække i forstaden. Hvad der gemmer sig bag hækkene, og måske endnu mere hvad der foregår i hovederne på de mennesker der bor der, løfter Niels Legêne Thomsen lidt af sløret for i denne digtsamling. Thomsen har en fortid i bandet No Knox, der siges at være Danmarks første punkband, derudover har han 4 andre bøger bag sig, den seneste fra 1995. Thomsen er selv opvokset i Rødovre og digtene emmer af kærlighed til bydelen, men skildrer også de rå realiter i forstaden, de høje hække ikke beskytter imod. Digtene er, udover at handle om Rødovre, også Thomsens egen historie, om den indflydelse bydelen havde på hans opvækst. Digtene handler ikke så meget om forstaden som sted, men mere om, hvad den gør ved en.

Nils Holst-Jensen og Uffe Harder har også før behandlet Rødovre lyrisk. Af mere kendte lyrikere der har digtet om forstaden er Dan Turell digte om Vangede og Klaus Rifbjergs digte om Amager. Thomsens digte er dog ikke i helt samme liga som de to.

En fin omgang digte, der uden at blive for forstadsromantiske, behandler forstadens væsen.