Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Eliors sang : fantasy


Beskrivelse


Enilia og Elior er bestemt til at redde Laru fra det truende mørke. Lysets børn skal ride ind i Karawia og udslette århundreders vrede, bitterhed og sorg, inden det er for sent. Fantasyroman for unge læsere, der holder af klassisk fantasy med mange følelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2022

af

af

Christine Christensen

d. 30. sep. 2022

Enilia og Elior er bestemt til at redde Laru fra det truende mørke. Lysets børn skal ride ind i Karawia og udslette århundreders vrede, bitterhed og sorg, inden det er for sent. Fantasyroman for unge læsere, der holder af klassisk fantasy med mange følelser.

Enilia og hendes bror Elior er sammen med en stor hær og troldmanden Gawavolf på vej mod det endelige slag mod mørket, der truer Laru. Alle lysets magiske væsner er allerede rejst til Namilia, og det er planen, at alle ainatunari skal følge efter og efterlade menneskene alene tilbage. Elior og Enilias far glæder sig til at forlade Laru, men Enilia er splittet. Hun drømmer om en verden uden mørke og krig, en verden, hvor der både er plads til mennesker og ainatunari, og det er svært at forlade det land, hun har boet i hele sit liv. Men menneskene har fjernet sig for langt fra lysets kraft, og en rejse er uundgåelig. Enilia må kæmpe for alt, hvad hun har kært.

En klassisk fantasyfortælling med et spirituelt præg. Bogen er bredt anlagt med mange bipersoner og detaljer, men hvad den mangler i regulær spænding og tempo, får man til gengæld i beskrivelserne af de følelsesmæssige og intense relationer mellem personerne, hvor venskab, tiltrækning, forelskelse og Enilias iltre temperament fylder en del. Sproget er dvælende og poetisk, og der en del fantasifulde navne at holde styr på.

Læs også serien "Verdensherrerne", hvor Opvågningen er 1. bind.