Quentin er besat af fantasyserien Fillory, og da han bliver optaget på en hemmelig skole for magi, forstår han ikke sit held. Men mestringen af magiske besværgelser er langt fra så eksotisk og ligetil, som han forestillede sig. Atypisk og dyster fantasy om antihelte for voksne fantasylæsere.
17-årige Quentin Coldwater er desillusioneret i sit liv og drømmer sig til fantasylandet Fillory fra bogserien af samme navn. En smutvej gennem en have fører ham uventet til Brakebills, en skole for magikere, hvor han inviteres til optagelsesprøve. Quentin består, men magien, som ser nem ud i bøgerne, kræver hårdt arbejde. Semestre senere opdager Quentin og hans venner en skjult portal til Fillory, som har brug for deres hjælp. Nu har de endelig muligheden for at agere helte og bruge deres magiske kræfter. Men den verden Quentin har idealiseret, viser sig fra en barsk og dyster side. Første bog i Magiker-trilogien. Serien er filmatiseret med flere sæsoner.
Finurlig og anderledes fantasy, der på egen måde sender hilsener til Harry Potter og Narnia. Om helteroller, accept og selvindsigt og at skulle leve op til alles krav og forventninger. For selv om man er udset som helten i en historie, kan man ikke altid være heroisk og nobel.
For mere voksen fantasy om (anti)helte, magi og dystre universer læs fx Jonathan Strange & Mr. NorrellAmerikanske guder og Amerikanske guderFor mere voksen fantasy om (anti)helte, magi og dystre universer læs fx Jonathan Strange & Mr. Norrell og .