Bøger / skønlitteratur til børn

En gorilla : tæl til ti


Beskrivelse


Billedbog. Lær at tælle til ti med gorillaer, bavianer, mandriller og mange andre aberacer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2012

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 8. aug. 2012

Browne har her skabt en smuk, enkel og udtryksfuld tælle-billedbog til de 2-4-årige.

Endnu en fantastisk billedbog af den produktive og elskede forfatter og illustrator. I næsten 25 år har forfatteren lavet bøger, som har begejstret både store og små. Som i mange af forfatterens bøger, er det hans alter ego chimpansen og flere andre repræsentanter af abefamilien der er hovedpersoner i denne smukke billedbog. Fokus i bogen er at lære at tælle til ti og bagerst i bogen skifter fokus til familien og giver med to opslag med smukke illustrationer og selvportræt af forfatteren selv en mulighed for dialog om familier og forskelligheden omkring dem. Ved de ti tal er der tallet og navnet på de illustrerede aber. Kun på de sidste to opslag er der korte sætninger. Brownes surrealistiske og smukke illustrator-univers er originalt og velkendt og har flere niveauer, der fanger både voksne og børn. En ting der går igennem hele bogen er abernes insisterende øjne, som hele tiden fanger læserens og holder én fast.

Der findes rigtig mange tællebøger for målgruppen, men denne er en af de smukkeste. Bogen vil være en pryd i billedbogskrybben med tællebøger og oplagt til en dialog om forskelligheder.

Det er en flot og stor bog i Brownes velkendte streg, der er oplagt som tællebog og som "coffee table book" for de mindste.



Informationer og udgaver