Dette album rummer 45 1-sides Viggo-historier. Der er ingen fast emnekreds som i det tidligere album, Det var kattens, Viggo, som i høj grad kredsede om Viggos dyr. Det er en lidt betænkeligsag at bedomme albums af typen Viggo og Bulder (ham med hunden Mozart). F. eks. fandt jeg dette album meget morsomt, rent ud sagt grinagtigt, men en kontrolkigning i tidligere hæfter afsløredeingen påviselige ændringer, som kunne forklare, at jeg havde lagt dem fra mig med en let gaben, mens jeg som nævnt følte mig godt underholdt af dette. Kræver Viggo tilvænning? Er han en gift, derlangsomt går i blodet? Sandheden er nok nærmest, at læsningen af Viggo m. 11. kræver et opladt sind. Har man ikke det, forekommer vitserne flade og persongalleriet tåbeligt ud over alle grænser.Franquins tegne- og fortælleteknik er der nemlig ikke noget i vejen med. Stilen er lige så spruttende og kolerisk som de personer, som må tåle Viggos tilstedeværelse. Som et særligt raffinement erFranquins signatur dennegang afstemt efter sidens handling. For store børn, unge og voksne.