Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En som mig : Oda og Arins dagbog


Beskrivelse


Oda og Arin er bedste veninder, men da de starter i 7. klasse ændres alt. Arin forsøger at komme med i klassens populære klike, mens Oda holdes mere og mere udenfor. Hjerteskærende roman om mobning fortalt i dagbogsform, set fra både mobberen og mobbeofferets side. For 11-14-årige piger og drenge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. aug. 2020

Oda og Arin er bedste veninder, men da de starter i 7. klasse ændres alt. Arin forsøger at komme med i klassens populære klike, mens Oda holdes mere og mere udenfor. Hjerteskærende roman om mobning fortalt i dagbogsform, set fra både mobberen og mobbeofferets side. For 11-14-årige piger og drenge.

Oda og Arin har været bedste veninder siden børnehaven. Arin vil gerne leve op til sine forældres forventninger. Oda bor alene med sin far, som ikke har så mange penge og hun har ind i mellem store problemer med at styre sit temperament. I deres 7. klasse er Luna dronningen, som alle ønsker at være venner med. Luna vil gerne lukke Arin ind i kliken med de populære piger, men det betyder at Arin må svigte Oda. Langsomt får Luna hele klassen til at foragte Oda og Arin har svært ved at vælge side. Hun har ondt af Oda, men har også svært ved at sige fra over for Luna og kliken. Til sidst vil Oda slet ikke i skole længere.

Mobning er et vigtigt emne, som norske Anne Wisløff her beskriver på fineste vis. Dagbogsformen gør, at man kommer helt tæt på både Oda og Arins inderste følelser. Bogen er trykt på lineret papir og med forskellig "håndskrift" alt efter hvis dagbog, der citeres. Forfatteren er ikke tidligere udgivet på dansk.

Læs fx også Franca Düweis Julie og de sorte fårJulie og Snehvide og Julie og SnehvideLæs fx også Franca Düweis Julie og de sorte får og .