Kan nydes af de mange som også har læst forfatterens andre bøger med krigsreportager. Og vil sikkert tiltrække nye læsere.
"Hadizat gik selv og halede børn ud fra ruinerne, og hun sagde aldrig nej når nogen kom. Sådan fik hun tilnavnet Englen i Groznyj." Sådan levende, nærværende og hjertegribende, førstehåndsberetter Seierstad fra Tjetjenien, hvor krigens gru og ødelæggelse på krop og sjæl gennemsyrer generationer, og hvor selv engle måske kæmper forgæves. Allerede som 23-årig grøn freelance journalist rejser Seierstad første gang, med et nærmest ubegribeligt mod, til Tjetjenien og en blodig krigsfront. Her synes en ung blond kvinde malplaceret, men måske netop derfor lykkes hendes reportage så godt. Hun søger bag om problemet, som her det tjetjenske, afdækker grunde og synspunkter fra alle parter. Og giver stemme også til dem, som sjældent bliver hørt. Samtidig reflekterer hun dygtigt og samtidskritisk. Seierstad foretager i 2006, 12 år efter den første, endnu en rejse til Tjetjenien. Samlet set er hendes fortælling en fængslende kalejdoskopisk krigsreportage, der er umulig at ryste af sig uden egen refleksion.
Seierstad skriver en slags fortællende journalistik i romanform, og selvom nogle kritikere måske ser en fare for en sammenblanding af fiktion og fakta, er hendes bøger efter min mening helt unikke.
Fremragende insisterende samling af fortællinger, der kalder på stillingtagen hos læseren. Vil helt sikkert blive læst af mange, ligesom også hendes andre bøger.