Bøger / skønlitteratur / romaner

Enhver våbenfør dreng : digtroman


Beskrivelse


Stærk digtroman om en drengs forfærdelige oplevelse af borgerkrigens udbrud i Eksjugoslavien i 1992. Til læsere af krigs- og traumelitteratur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 29. sep. 2023

Stærk digtroman om en drengs forfærdelige oplevelse af borgerkrigens udbrud i Eksjugoslavien i 1992. Til læsere af krigs- og traumelitteratur.

Autofiktivt prosalyrisk værk om en enkelt dag i en bosnisk landsby. Datoen er fredag d. 26. juni 1992, og borgerkrigen er ved at bryde ud. Digterjeget er en dreng fra storbyen, som er på sommerferie i en lille landsby, hvor hans far voksede op. Sammen med sin fætter skal han føre en ko op ad bjerget til græsning. Undervejs ser de tegn på, at noget er på færde: en imam på vej væk i hast, en dynge nøgler og punge i grøftekanten, som nogen har forsøgt at brænde af. Drengene ved ikke, hvordan de skal læse tegnene: "Isak virker urolig og jeg spørger / hvad sker der // jeg kan ikke få det til at hænge sammen / svarer han // hænge sammen // min mor siger der ikke kommer krig til landsbyen / min far siger der kommer en krig / bare vent og se hvor grimt det bliver // hvad tror du // jeg ved det ikke / jeg har så mange spørgsmål". Til slut udsættes drengene for en begivenhed, der fjerner enhver tvivl om, at krigen kommer. Og så går de hjem og ser Danmark vinde EM i fodbold. Maleškić bor i dag i Danmark.

Stærk læseoplevelse, der med forlagets beskrivelse sætter ord på overgange fra barn til voksen, fra fred til ufred. Maleškić lykkes med at tegne rædslen frem i det underliggende; stenene på stien, dårlig mælk osv.

Andet traumelitteratur fra Jugoslavien er fx SlægtenDuften af liljer eller Duften af liljerAndet traumelitteratur fra Jugoslavien er fx Slægten eller .