Bøger / faglitteratur / biografier

Et beskedent geni : historien om Darwin's liv og idéen, der forandrede verden


Beskrivelse


Om Charles Darwins liv (1809-1882), hans jordomrejse med HMS Beagle, hvor han indsamlede planter og dyr, og om hvordan han gradvist udvikler sin epokegørende evolutionsteori. Med Darwins egen stemme som den kommer til udtryk i breve, dagbøger og notesbøger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2016

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 7. nov. 2016

Bog om manden Charles Darwin, samt om hvordan hans rejse mod en af de vigtigste naturvidenskabelige teorier, udviklede sig. For dem med interesse i naturvidenskab.

Bogen starter med et forord af botaniker Sarah Darwin, hvor hun med udgangspunkt i Charles Darwin, beretter om hvordan mennesket er forbundet med naturen i dag, samt hvad Darwin ville have været mest interesseret i, havde han levet i dag. Herefter følger en række kapitler, der beretter om hans barndom og opvækst og hvad der påvirkede ham. Der fortælles om forgængerne, inden for naturhistorie og naturvidenskaben. Dernæst fortælles om de forskellige ting, der var en del af Darwins udvikling af evolutionsteorien. Vi hører om omstændighederne vedrørende rejsen med skibet Beagle. Bogen rundes af med kapitler om missing link, arvelighed, samt kapitler om hvordan Darwin har påvirket det moderne samfund. Bogen rundes af med noter til de enkelte kapitler, samt en litteraturliste.

En stor flot bog om en af de mest berømte videnskabsmænd i historien. Sproget er letlæseligt og indholdet er til at forstå for alle. Layoutet er overskueligt, med flotte billeder, akvareller og tegninger.

Der er udgivet flere bøger om Charles Darwin, blandt andet Darwin - og idéen der vendte verden på hovedet. Nærværende bog er dog mere omfattende.