Et hus ta'r form : almindelige, poetiske og evolutionære skitser

Et passioneret og subjektivt skrift om arkitektur som stofligt og betydningsbærende udtryk, beregnet til lystlæsning for især arkitekter og studerende.

Forfatteren er arkitekt med et langt livs erfaring, og man kan betragte dette skrift som et slags personligt credo, hvor hun fra forskellige vinkler søger at indkredse og udfordre faget husbygning som kultur- og naturbestemt adfærd og som naturligt forbundet med eksistentielle opfattelser. Bogen er ikke beregnet til lineær læsning p.g.a. sin form som "netværksagtig og retningsløst ynglende" - en struktur der også er ført igennem på den layoutmæssige front, når der jongleres med en opdeling i episoder, tekstblokke, kommentarer, referencer m.m. Resultatet er derfor at den stritter i alle retninger - den fører læseren rundt om overraskende facetter og temaer, som giver mening, vækker undren eller tjener til inspiration for arkitekten, som en naturforbundet og søgende husbygger med stærk sans for at inddrage økologien i det komplekse samfund.

Med sin diffuse og meget personlige form er den ikke direkte sammenlignelig med andre værker, men interesserer man sig for Gaiateorien, for det hyperkomplekse samfund, for økologi og for arkitekturteori, ja så taler man samme sprog som forfatteren.

Langt fra nogen traditionel bog om husbygning, men et søgende skrift med personlige bud på en forståelse af husbygning som kultur- og naturforbundet fænomen. Interessant og brugbar for fagfolk med en søgende og åben tilgang til faget husbygning.

Læs hele vurderingen