Bøger / faglitteratur / erindringer

Et langt liv på tværs : erindrings- og debatbog. Bind 2 : 1980-2010
Eqqaamasat


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1933) beretter om sit liv i en periode, hvor det grønlandske samfund har ændret sig radikalt. Bl.a. om præstegerningen, der bragte ham til Rom og USA, og den senere hjemkomst til Grønland, hvor han beskæftigede sig med socialt arbejde og blev chef for Grønlands Radio og valgt som Grønlands første repræsentant i Europa-Parlamentet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 7. nov. 2013

Uomgængelig læsning for alle, der interesserer sig for Grønlands nyere historie. Kan læses uafhængigt af bind 1, som selvfølgelig giver baggrunden for Finn Lynges store diplomatiske arbejde.

Finn Lynge er en af Grønlands kendte diplomater og samfundsdebattører, og han har nu trukket sig tilbage fra arbejdslivet og slået sig ned i den sydgrønlandske by Narsaq. Som han fortæller i sin erindringsbog, har han ellers betrådt de bonede gulve i fx Bruxelles, hvor han var Grønlands medlem i EF-parlamentet og siden Grønlands officielle repræsentant. Finn Lynge har deltaget i forhandlinger i fx Den internationale Hvalfangstkommission og en række andre udvalg, der skulle tage stilling til den traditionelle fangst af sæler og andet vildt set i lyset af den voldsomme kampagne, som Greenpeace i 1980'erne førte imod sæl- og hvalfangst. Her er mange spændende og til tider meget detaljerede oplysninger at hente for de historisk interesserede, men Finn Lynges kølige overblik og dybe kendskab til sagens substans er man aldrig i tvivl om. Aktuelt og relevant er også Lynges forslag om en nyformulering af rigsfællesskabet til "en national samstændighed", der kan erstatte en "traditionel selvstændighed".

Af nyere erindringsbøger fra Grønland kan fremhæves Otto Steenholdts Strejflys over mit liv og Claus Bornemanns Et mappedyrs erindringer.

Den nu 80-årige Finn Lynge sætter "ærlig snak fremfor alt", og han er ikke bange for at sætte fingeren på nogle af de ømme punkter i grønlandsk politik.


Kristeligt dagblad

d. 9. dec. 2013

af

af

Claus Grymer

d. 9. dec. 2013