For de faste Kundera-læsere og interesserede i europæisk litteratur og kultur på linje med hans tidligere bøger. Bogen er ikke svær i sig selv; teksterne er umiddelbart tilgængelige og kræver ikke særligt kendskab til de personer, som Kundera bruger som spejl for sine erindringer og refleksioner.
Den nobelprisvindende Kundera er udover at være en verdensberømt romanforfatter også en eminent essayist. I bogen her får man en godt og bredt udvalg af hans refleksioner og erindringer om især de forfattere og værker der har betydet noget for ham selv. Han skriver om bl.a. Celine, Dostojevski, Philip Roth, Marquez og de franske surrealister. Ikke dybe analyserende fortolkninger, snarere associative og reflekterende tekster, tanker og breve, hvor andres værker og meninger har sat noget i gang hos Kundera selv, fremkaldt minder og situationer i hans eget liv og forfatterskab. Også de ældre forfatterskaber af Rabelais og Anatole France har påvirket ham. Men det er ikke kun litteraturen, der optager Kundera; det er i høj grad også filmen og musikken. Kundera skriver også om komponisterne Beethoven, Janacek, Schönberg og Xenakis og billed- og filmkunstnere som Francis Bacon, Kubrick og Fellini. Et tværgående spor er også her kærligheden til og diskursen med romankunsten, og hvad den betyder for ham selv og forholdet til de andre kunstarter.
Senest udkom Tæppet - essay i syv dele, 2005, som denne samling ligger tæt op ad i stil og indhold.
Fin og velmoduleret essaysamling om litteratur og kultur med bid og kærlighed.