"For kunstens historie er forgængelig. Kunstens pludren er evig." Sådan sluttes denne essaysamling af Kundera om hans glæde over romankunsten. Hans hensigt er at beskrive og analysere romankunstens udvikling og historie i et fælles europæisk kontinent. Desuden er det vigtigt for ham at få understreget romankunstens æstetiske betydning for en fælles europæisk identitet og kulturhistorie. Temaerne kendes fra andre af hans essays og vises gennem overskrifterne på de enkelte afsnit: "Bevidsthed om kontinuiteten, Die Weltlitteratur, At trænge ind i tingenes sjæl, Hvad er en romanforfatter, Æstetikken og eksistensen, Det sønderevne tæppe, Romanen, erindringen, glemslen". Indholdet er en essayistisk blanding af anekdoter, litterære belysninger, polemiske udfald og personlige møder og samtaler. Forfatteren bevæger sig med stor viden og kendskab gennem de europæiske klassikere af Rabelais, Cervantes, Musil, Tolstoj, Dostojevskij m.fl. Redigering og prioritering af denne store stofmængde styres af forfatterens personlige og veldefinerede holdninger og synspunkter. Sprogligt er samlingen let at læse og hans stil er udpræget kendetegnet ved essayformens lidt legende lethed og diskussionslyst.