Bøger / faglitteratur

Et smukt fængsel : på flugt fra el og mobilstråling


Beskrivelse


Forfatteren giver stemme til en række EHS-ramte (elektro hyper sensitive) svenskere, der er flygtet ud i skoven, fordi de ikke længere kan leve et såkaldt normalt liv på grund af overfølsomhed over for elektricitet og trådløs kommunikation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2018

af

af

Heidi Mørch

d. 12. apr. 2018

Er det rimeligt, at man skal være miljøflygtning i sit eget land på grund af den øgede trådløse telekommunikation? Svenske el-overfølsomme (Electro HyperSensitive) giver deres rørende og rystende fortællinger om hvordan det er at leve som ofre for nutidens teknologi. Af potentiel interesse for alle.

Denne svenske bog, oprindeligt udgivet i 2008 giver stemme til en række mennesker, der på grund af overfølsomhed overfor el og/eller stråling fra trådløse kommunikationssystemer ikke længere kan leve såkaldte normale liv. Vi hører om symptomerne, om konsekvenserne - en del er så hårdt ramte at de har måttet flytte fra hjem og arbejde og bosætte sig i skoven - og om omgivelserne og ikke mindst myndighedernes manglende forståelse for problematikken. Gunilla Ladberg er psykolog, dr.phil. i pædagogik og forfatter til over 20 bøger. Bogen består, udover de anonymiserede personhistorier af et fyldigt forord af bogens oversætter psykolog og forfatter Eva Theilgaard Jacobsen, der relaterer til danske tilstande, samt af referencer og læsetips fra såvel forfatter som oversætter.

Interessant, men ikke helt opdateret indblik i en skræmmende verden og i en problematik, der måske bliver hverdag for mange flere end de få.

Denne bogs oversætter udgav i 2017 den omfattende Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser, der udover de helbredsmæssige konsekvenser, fokuserer på myndighedernes misinformering. De to bøger supplerer hinanden fint.



Informationer og udgaver