Bøger / faglitteratur til børn

Hvorfor bliver jeg syg?


Beskrivelse


Om allergiske og infektionsbestemte sygdomme, om kroppens immumforsvar samt om det ydre og indre miljø, som rummer bakterier, virus og allergifremkaldende stoffer. Bl.a. illustreret med mikroskopifotos.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1997

af

af

Tove Delica

d. 19. feb. 1997

25 % af os får på et tidspunkt allergiske sygdomme eller overfølsomhedsreaktioner. Bogen fortæller om, hvad der findes i miljøet omkring os og indeni os, hvordan det sommetider gør os syge, og hvad der kan gøres ved det. Der er afsnit om bakterier og virus, allergi og betændelse, pollen, og hvad, der findes i inde- og udemiljøet. Teksten er i du- form og meget grundig og omfattende, og dermed også ret svær. Små faktaafsnit står i rammer mellem den øvrige tekst, og er en hjælp til den voksne læser. Mange tegninger og fotos fra elektronmikroskop letter også forståelsen af, hvad alle disse markofager, lymfocytter og granulocytter er for ulækre størrelser. Bogen kan bruges med voksenhjælp fra 9 -10 år, mens selvlæsning og -forståelse nok kræver børn fra 11-12 år. Børnebiblioteket har ingen lignende bøger om emnet, så den vil udfylde et hul om et vigtigt emne.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1997

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 19. feb. 1997

Hvorfor bliver man syg er et spørgsmål, som mange børn vil stille, måske især hvis de ikke rigtig forstår, hvad der er i vejen med dem, som f.eks. når de rammes af allergi af den ene eller anden art. Bogen giver svar på spørgsmålet i to hovedemner: allergiske sygdomme og infektionssygdomme. I tekst, farvetegninger og s/h mikroskopifotografier fortæller bogen om kroppen, immunforsvar, bakterier, vira og allergifremkaldende stoffer. Forfatterne til bogen har den faglige ekspertise og forsøger at popularisere teksten, men til trods for det er der mange svære/ uforståelige ord for især de yngre læsere. Den kræver formidling helt op til 4./5. kl., hvor de bedste læsere vil kunne forstå det meste, men flere steder alligevel vil have behov for hjælp fra en voksen for helt at forstå indholdet. Jeg har ikke kunnet finde andre bøger om emnet, som behandler dette tema og som er skrevet for børn, så til trods for sværhedsgraden, hilses bogen velkommen. I skolen møder vi efterhånden en del børn, som lider af en eller anden form for allergi. Med bogen som udgangspunkt vil man i indskolingen og på mellemtrinnet kunne få en god snak om allergi. Den vil også kunne anvendes af ældre elever, som arbejder med emnet.



Informationer og udgaver