Hæfter til en moral (Cahiers pour une morale) fra 1947-48 danner grundlag for Etik. Centralt er, som altid hos Sartre, friheden og begrænsningerne af friheden, som omgivelserne pålægger en,eller som man pålægger sig selv ( I ond tro). Bogen deler sig i to store afsnit: Voldens former og Anmodningens former. I voldens former analyseres voldens karakter, voldtægten, den daglige vold,løgnen og den defensive vold. Volden træder til, når frihed bliver uvæsentlig, eller når jeg selv vælger min frihed som noget uvæsentligt. Sartre går mod tvang og pligtmoral, som er former forvold, fordi værdi er noget, man skaber i frihed og uden tvang. I Anmodningens former opererer Sartre med "suveræne livsytringer" ofte tæt på Løgstrups opfattelser og slet ikke den kamp for dominansmennesker imellem, som "Væren og Intet" betyder. Etik er en forklaring til de lidt dunkle moralske sider af Sartres filosofi og er en af de lettest tilgængelige af Sartres værker. I 80'ernes"værdikrisetid" er Etik aktuelsom aldrig før og må mindst anskaffes i samme omfang som hans øvrige bøger.