Herman Hesses romaner regnes for verdenslitteratur, og han fik Nobelprisen i litteratur for Glasperlespillet i 1946, dansk udgave 1973. Mindre kendt i Danmark er hans eventyr. Det forsøger forlaget, som tidligere har udgivet værker af Hesse at råde bod på. Den nye bog rummer, som titlen antyder, en samling eventyr, otte i alt. De er allegoriske fabler, som skildrer søgende menneskers famlende vej mod en højere menneskelig eller kunstnerisk erkendelse; ofte hjulpet af en gammel vismand, digter eller indre stemme. Flere af eventyrerne bærer præg af at være inspireret af jungiansk teori om arketyper og gennem generationer nedarvet bevidsthed. Det gør dem ekstra spændende. I disse symbolladede beretninger og lignelser om godt og ondt er der rig mulighed for at analysere og lade tanken fare. Et par af teksterne er så springende og fyldt med tankestrømme og billeder, at de ligner beskrivelser af indre rejser måske influeret af narkotiske bevidsthedsudvidende stoffer. Fælles for historierne er deres indhold af fantasi, blid indlevelsesevne og søgen/længsel efter visdom. Skønt velskrevet truer det ind imellem noget floromvundne sprog med at svulme lidt op og bremse for teksternes suggestive virkning. En poetisk og på flere måder interessant samling kunsteventyr.