Bøger / faglitteratur / vejledninger

Få dig et liv : et godt liv med kronisk sygdom


Beskrivelse


Inspiration og forskellige værktøjer til at blive bedre til at tackle et liv med en kronisk sygdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2013

af

af

Alma Lind Jensen

d. 26. juni 2013

Selvhjælpsbog for smertepatienter og andre med kroniske lidelser.

Forfatteren taler af egen erfaring, når hun coacher sin læser igennem processer, som handler om at tage livet i egne hænder og ikke være offer for en sygdom, som i større eller mindre grad sætter nogle begrænsninger for livsudfoldelser. Det handler bl.a. om at anerkende og acceptere de vilkår, som nu engang er virkeligheden, når man har en diagnose som fx gigt eller fibromyalgi. Det drejer sig også om håndtering af følelser, god kommunikation med omverdenen, og de (sædvanlige) råd omkring afspænding, mindfulness, målsætning osv. Bogen er fuld af øvelser og skemaer. Udover at være kronisk smertepatient har Bianca Solveig Stjerne en coachinguddannelse hos Sofia Manning, som giver bogen gode ord med på vejen i forordet.

Af andre i samme ærinde kan nævnes Livtag med livet : en håndsrækning til kronisk syge og deres pårørende, 2010, og Kroniske smerter : kan man lære at leve med det?, 2011.

Selvhjælpsbog til mennesker med kronisk sygdom og kroniske smerter. Bogen er ikke rettet mod en bestemt diagnose, men kan bruges bredt.