Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Fabel knitwear : 34 strikkeopskrifter


Beskrivelse


34 opskrifter på feminin vintagestrik. Til både den let øvede og den garvede strikker, der vil elske at kaste sig ud i flæser, pufærmer og elegante mønstre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2023

af

af

Stine Liberty Skovgaard

d. 3. feb. 2023

34 opskrifter på feminin vintagestrik. Til både den let øvede og den garvede strikker, der vil elske at kaste sig ud i flæser, pufærmer og elegante mønstre.

Opskrifterne består mest af bluser, sweaters, cardigans og veste, men også enkelte huer og halstørklæder. Alle designs har et feminint snit i vintagestil. Inspirationen kommer fra forskellige historiske perioder, fra 1500-tallet til midten af 1900-tallet, så der er masser af flæser, pufærmer, snoninger og dybe kraver. 25 opskrifter er kendte, mens 9 er nye. Udstyret med garnguide, instruktion i bevægelsesvidde, strikkefasthed og tilpasning af skulderbredden samt henvisninger til hjælpevideoer på forfatterens YouTube-kanal. Forfatteren er særligt kendt på Instagram.

Alle opskrifter er gennemarbejdede. De er detaljeret beskrevet, så den let øvede strikker kan følge med, samtidig med at de avancerede teknikker og mønstre gør, at den garvede strikker kan føle sig udfordret. Fotografierne viser de enkelte designs flot frem. Interesserer man sig for vintagetøj, er bogen den helt rette.

Andre bøger med lignende feminine designs og avancerede teknikker er fx Knitting for OliveStrik - med strukturGlamourstrik og Strik - med struktur. Er man til vintagestrik, findes også GlamourstrikAndre bøger med lignende feminine designs og avancerede teknikker er fx Knitting for Olive og . Er man til vintagestrik, findes også GlamourstrikAndre bøger med lignende feminine designs og avancerede teknikker er fx Knitting for Olive og Strik - med struktur. Er man til vintagestrik, findes også .