Fairytales

"Norway's best-selling jazz album ever is also a recording laced with tragedy. Only weeks after its 1982 release, singer Radka Toneff was found dead in the Bygdøy woods, near Oslo. She was aged thirty. The verdict was suicide caused by an overdose of sleeping pills ... Dobrogosz provides the perfect foil for all this. His piano accompaniment is part George Winston, part Keith Jarrett. Silence is often a key element, along with playful and impromptu extras. Together the duo seems to occupy a private space, almost cocooned from the world. Natural acoustics in the Grieg Hall play a part, as do the expanded echoes from one stairwell ... Odin's detailed revision of this album is touching, though you sense it would sound blissful in any received format. There was no happy ending for Toneff's fairytale, but her story in song will last an eternity".

Read review

"Radka Toneff var en af de helt store nordiske jazzsangerinder. Særlig albummet 'Fairytales' fra 1982 har fået en helt særlig status i hjemlandet. I 2011 blev det således kåret til det bedste norske album gennem tiderne i avisen Morgenbladet. Det er nu blevet genudgivet i en master edition med forbedret lyd, hvor sammenspillet mellem pianist Steve Dobrogosz og Toneff står lysende klart. Betegnelsen 'Fairytales' er helt på sin plads. Ikke én eneste af de ti sange er skrevet af Toneff selv, men hun gør hver linje til sin egen i en række fortryllende fortolkninger. Velturnerede popsange som Jimmy Webbs 'The Moon is a Harsh Mistress' og Elton Johns 'Come Down in Time' får et ekstra lag af eksistentiel dybde, og i den gennemprøvede standard 'My Funny Valentine' trækkes tempoet helt ned. Dobrogosz' glasklare toner får lov til at hænge i luften, inden Toneff sætter ind med en hviskende vokal som et forførende drømmeslør af længsel".

Read review

"Radka Toneff var en af de helt store nordiske jazzsangerinder. Særlig albummet 'Fairytales' fra 1982 har fået en helt særlig status i hjemlandet. I 2011 blev det således kåret til det bedste norske album gennem tiderne i avisen Morgenbladet. Det er nu blevet genudgivet i en master edition med forbedret lyd, hvor sammenspillet mellem pianist Steve Dobrogosz og Toneff står lysende klart. Betegnelsen 'Fairytales' er helt på sin plads. Ikke én eneste af de ti sange er skrevet af Toneff selv, men hun gør hver linje til sin egen i en række fortryllende fortolkninger. Velturnerede popsange som Jimmy Webbs 'The Moon is a Harsh Mistress' og Elton Johns 'Come Down in Time' får et ekstra lag af eksistentiel dybde, og i den gennemprøvede standard 'My Funny Valentine' trækkes tempoet helt ned. Dobrogosz' glasklare toner får lov til at hænge i luften, inden Toneff sætter ind med en hviskende vokal som et forførende drømmeslør af længsel".

Read review

"KID CUDI HAR været en del af Kanye Wests kreative cirkler siden '808' s & Heartbreak' for ti år siden. Gang på gang har Cudi med sin drømmesløve stemme været med til at farve enkelte af Kanyes musikalske ekskursioner ud i nyt terræn. Desuden har de kampen for mental sundhed til fælles ... Og store dele af deres albumsamarbejde kan høres som en fælles terapisession for to venner, der har været ude, hvor de ikke kunne bunde, mens hele verden gloede på: »I was off the meds, I was called insane/What a awesome thing, engulfed in shame«. Ordene er Kanye Wests. Men det er Kid Cudis rolige vejrtrækning gennem tonerne på 'Reborn', der former en nødudgang for dem begge. Ligesom det er Kid Cudi, der tøjler det ukontrollable frihedshyl hos Kanye på den hippietrippende 'Freeee (Ghost Town, pt. 2)'. I det hele tager er 'Kids See Ghosts' mere Kid Cudi end Kanye West, og dermed er det Kanye, når han er bedst. For produceren i ham trækker det bedste frem i Kid Cudis halvt vågne, halvtdrømmendestemme. Mesterligt forløst på albummets hypnotiske titelnummer ... Kanye West er ikke så god til at bede Gud om frelse som Kid Cudi, men en ellers fraværende empati gror frem hos ham og finder sin kulmination på den afsluttende 'Cudi Montage'. Egoet træder et skridt tilbage, og Kanye sætter sig i andres sted. På den måde er Kids See Ghosts ikke bare en musikalsk genfødsel, men også et comeback til mennesket i medieshowet Kanye West".

Read review

"Sublime jazz from a Scandinavian legend: In late 1979, ill-fated Norwegian singer Toneff and American pianist Dobrogosz recorded an improvised version of My Funny Valentine, which was so remarkable, so sensitive in its approach, that a few years later the duo decided to record nine additional songs in a similar vein. Fairytales, the resulting album, proved to be Norway's best selling jazz album and in a 2011 poll was declared by Norwegian musicians as the country's finest album of all time. Now this remastered version is available, enabling a fresh generation of admirers to add it to their collections, filed alongside the equivalent likes of Ella Fitzgerald's much hailed liaison with Ellis Larkins".