Books / nonfiction

Familien fortjener hjemmelavet leverpostej


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2018

By

By

Kirstine Louise Grøngaard

d. 14. Sep. 2018

Bo Bresson vil vise os, hvordan vi sætter familien i centrum, da familien er det enkelte menneskes primære fællesskab og arbejdspladsernes oversete medspiller. For forældre, som gerne vil have fokus på at få det optimale ud af familien.

Bo Bresson er far til fem, strategiekspert og kendt i Danmark for sin medvirken i programmet "Den perfekte opdragelse?" Sammen med sin kone har han fundet på konceptet familiestrategi hvor værktøjer fra arbejdspladsen overføres på familien. En strategi er en ramme og en retning for, hvordan man vil udvikle og drive sin virksomhed, sin familie og sit liv. I denne bog kommer Bo ind på nogle af de kollektive "sandheder" som vi danskere ofte undskylder vores mangel på tid med. Hvis forældre ønsker mere tid med deres børn er løsningen, ifølge Bo, ikke at gå ned i tid, men at lave en strategi. Efter hvert kapitel er der spørgsmål til refleksion og forslag til handling.

Et velmenende spark til alle forældre, som synes at deres arbejde fylder for meget, at familien er lig med sure pligter og hvor skærmtid har taget nærværet ud af relationen til børnene. Tilpas provokerende og oplysende til, at forfatterens pointer sætter sig fast og giver én lyst til refleksion.

Andre bøger om familielivet og planlægning er Det er nu eller aldrig!Kan du nå det? og Kan du nå det?Andre bøger om familielivet og planlægning er Det er nu eller aldrig! og .