Interessante og velreflekterede essays om at være lokalt forankret og samtidig en del af en større fælles europæisk identitet. For interesserede i kulturel identitetsforståelse.
Jens Christian Grøndahl skriver sideløbende med sit populære skønlitterære forfatterskab essays om kultur- og identitetspolitiske temaer om bl.a. europæiske forhold. Denne tilhører sidste kategori. Afsættet er danske hjørner som Vendsyssel og Skagen set fra skrive- og refugiestedet Rom med refleksioner ud i de europæiske hjørner med fokus på de historiske stræk og nye nationalistiske strømninger. Et særligt litterært, historisk spor går tilbage til den kontroversielle digter og hereticaner Ole Wivel med de ungdommelige nazisympatier, der trods pladsen på det litterære parnas blev taget i skole af selveste Karen Blixen.
JCG repræsenterer en af de (alt for) få danske kunstnere og intellektuelle, der beskæftiger sig med EU og Europa på et mere overordnet niveau, hvor det ikke udelukkende handler om økonomiske og politiske forhold. JCG har her skrevet en fortrinlig håndfuld essays; tænksomme, læseværdige, velskrevne og perspektiverende. Noget af det bedste inden for sin genre.
I Europas ambassadeNight mail skriver JCG om flygtningekrisen og dens mulige konsekvens for Europa og i en tidlig essaysamling Night mail om tendenserne til splittelse mellem nationalisme og globalisme i EuropaI Europas ambassade skriver JCG om flygtningekrisen og dens mulige konsekvens for Europa og i en tidlig essaysamling om tendenserne til splittelse mellem nationalisme og globalisme i Europa.