I 4. og sidste bind af Adams' rablende gale Håndbog for vakse galakseblaffere kommer vi i bogstaveligste forstand ned på jorden igen. Jorden er nemlig alligevel ikke, som vi troede i de første3 bind, udslettet, fordi den lå i vejen for en interplanetarisk hurtigrute. Efter 8 år - men kun 7 måneder i jordtid - er vor helt Arthur vendt hjem efter at have gået så grueligt mange galaktiskegenvordigheder igennem i sin søgen efter spørgsmålet til svaret på meningen med livet. Allerede i 1. bind afsløredes det, at svaret var 42, men spørgsmålet får vi aldrig opklaret. Men noget afmeningen med livet finder Arthur dog, da han forelsker sig i en overjordisk dejlig pige. Sammen med hende begiver han sig ud på en sidste rejse i galakseblafferen Ford Prefects rumskib. Målet erdet sted i universet, hvor Guds sidste budskab til sit skaberværk er skrevet i flammende skrift langs en bjergkam. - Tempoet er sat noget ned her i sidste bind, men humor, satire og absurditetergår stadig op i en højeresurrealistisk enhed. I dette bind er ovenikøbet tilsat et par stænk tiltrængt poesi. Men en del garvede SF-læsere er for længst hoppet fra på denne absurde rumrejse, såanskaffelse må bero på erfaringerne fra de forrige bind. - Hvad Guds sidste budskab er?? Undskyld ulejligheden!!.