Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Felix og de kære penge : en historie om at blive rig og andre vigtige ting


Beskrivelse


12-årige Felix og hans venner Peter og Gianna vil gerne være rige. De starter i det små med at slå græsplæner for naboer mv. Men heldet er med dem da de finder en skat og byens musikhandler fortæller dem om investeringsmulighederne. Bagest økonomisk minileksikon.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 1999

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 20. okt. 1999

En ungdomsbog i stil med Sofies verden hvor forfatteren i romanform forsøger at formidle sammenhænge og begreber inden for økonomi- og pengeverdenen. Vi følger Felix og hans venner fra Schönstadt i Tyskland som gerne vil være rige. De starter i de små med at slå græsplæner for naboer mv., men heldet er med dem da de møder den lokale musikhandler Schmitz og samtidig finder en skat med gamle guldmønter. Schmitz lærer dem en masse om økonomi og hvilke farer og muligheder der er forbundet med investeringer og spekulation. I forsøget på at finde tilbage til skattens oprindelse føres vennerne tilbage til begivenheder fra nazitiden. Bogen kombinerer historiske oplysninger og kendsgerninger med elementer fra nutidens elektroniske samfund og brug af internet og e-mails. Spændingsmomentet har en vis betydning i historiens udvikling, og det lykkes forfatteren at fortælle en sammenhængende historie og samtidig forklare mange indviklede økonomiske begreber på en forståelig måde. En god form at formidle svære og almen benyttede begreber, men resultatet er dog ujævnt, især fordi der er en del vanskelige udtryk og fremmedord, som ikke forklares. Bagest et økonomisk minileksikon på ca. 30 sider med udførlige, men ikke lige lettilgængelige forklaringer.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 1999

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 20. okt. 1999

Felix og de kære penge er en sjov blanding af en velskrevet krimi – en lettilgængelig lærebog i økonomistyring og investering og så ind imellem peppet op med Jan-bogens specielle trivielementer. 12-årige Felix og hans venner Peter og Gianna vil gerne være rige, men deres initiativer med at slå græsplæner, køre ud med morgenbrød og sælge "grønne" æg giver for lidt. Til alt held finder de en skat (guldmønter), og byens musikhandler fortæller dem om investeringsmulighederne. Bogen når nu langt omkring. II. verdenskrig, jødeforfølgelserne, lidt byhistorie, den store gevinst og lidt senere i armene på en charmerende investeringssvindler, jagten på forbryderne og så den lykkelige afslutning. Der er spænding og tempo til sidste side, og de "økonomiske afsnit", som er en naturlig del af bogen, virker ikke som pædagogiske stopklodser. Kloge og modige børn der vil selv – sorte og hvide voksne – sammenhold og leg krydret med lidt kærlighed – det er konceptet, og det er vel ikke så ringe endda. Bogen afsluttes med økonomisk minileksikon. En god ide. Selvlæsning fra 12 år.


BUM

Årg. 17, nr. 3/4 (1999)

af

af

Hans Henrik Møller

Årg. 17, nr. 3/4 (1999)