Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Fin og finurlig : strik i Silk Mohair fra Isager


Beskrivelse


Seks strikkeopskrifter på bluser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2013

af

af

Christine Christensen

d. 16. maj 2013

Til øvede strikkere, der ønsker nye opskrifter på bluser og trøjer i Isagers garn: Silk Mohair.

Rigtig mange strikkeentusiaster kender Marianne Isagers strik og design. Denne lille strikkebog tager udgangspunkt i en bestemt Isager-garntype, den lette og bløde Silk Mohair, men er designet af ialt seks kendte designere; Torhild Trydal, Susanne Øland, Susie Haumann, Annette Danielsen, Yvonne Bjerregaard og Lis A. Mortensen. Det er der kommet seks forskellige trøjer og bluser ud af, alle strikket med Mohair som udgangspunkt, men iblandet andre garntyper for at få mere luft og struktur i mønstrene. Opskrifterne varierer i udtryk og sværhedsgrad, men henvender sig alle til øvede strikkere. Alle modeller er afbilledet med farvefotos og bogens design er indbydende og gennemført i brunlige og grålige farver.

Råt og godt har modeller fra samme designere, men er strikket i: Isager Aran Tweed. Serien med numre fx No. 21, no. 22, no. 23 fra 2012 er lavet af tidligere ansatte hos Marianne Isager og minder meget om denne.

Et fint, lille hæfte med lækre strikkeopskrifter lavet af kvalitetsgarn. Seks forskellige designere har hver givet deres bud på en sweater eller trøje, og der er som følge heraf forskelle i sværhedsgrad og design, men fælles for dem alle er, at det er garnet, så vel som designet, der skaber modellen.