Bøger / faglitteratur

Finanskrisen og nedsmeltningen : 2008, 2009, 2010


Beskrivelse


George Soros' analyse er et opgør med markedsfundamentalismen og de nyliberale økonomer og han er ligeledes stærkt kritisk over for krisehåndteringen under Bush-administrationen og de redskaber og løsninger mange andre lande har forsøgt sig med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2009

af

af

Sune Hundebøll

d. 30. sep. 2009

Bogen henvender sig til alle med interesse for økonomi og samfundsudvikling. Det er dog en fordel med et vist kendskab til det vokabularium der bruges blandt økonomer og finansfolk.

Spekulanten George Soros blev kendt, da han i 1992 sendte Bank of England i knæ. Siden har han skrevet flere bøger og er sprunget ud som filantrop. Efter et kort rids af krisens forløb følger en teoretisk udredning af forfatterens refleksivitetsteori. En teori som han har udviklet gennem sine mangeårige erfaringer på finansmarkedet. Han er inspireret af videnskabsfilosoffen Karl Popper. Hoveddelen af værket er analysen af finanskrisen, der bl.a. indeholder et real-time-eksperiment gennemført i starten af 2008 og en analyse af de vigtigste internationale markeder - omend hovedfokus er på USA. Bogen afsluttes med en "hvad må der gøres" liste, hvor et af Soros' forslag er, at der indføres et realkreditsystem i USA a la det danske. Til sidst kommer en økonomisk vejrudsigt for 2009.

Vi står midt i finanskrisen og der kommer en stadig strøm af litteratur om denne. Bogen bør bemærkes, fordi den præsenterer en egen teori og er skrevet af en insider, der har været med længe. Det med stor succes. Det er en revideret og udvidet udgave af Soros' Finanskrisen, 2008, hvori han beskrev krisen, inden den var blevet synlig for de mange.

En særdeles aktuel bog, der ikke er uden dramatik. Der er dog flere gentagelser, som godt kan genere læsningen.