Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Find bjørnen : verdenshistorien set i fugleperspektiv


Beskrivelse


Myldrebilleder af verdenshistoriske begivenheder blandet med danske og udenlandske berømtheder. Til hvert billede hører en oversigt over det afbildede inddelt i temaer, bl.a. kunst, forbrydelser, personer, sport.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juli 2005

af

af

Mads Overmark

d. 18. juli 2005

En myldrebog i stil med "Find Holger". Som titlen antyder, er det en bjørn, der skal findes mellem verdenshistoriske begivenheder og personer. Der findes ni dobbeltsider, hvor den ene halvdel er billedet, og den anden er en liste over nævnte hændelser. De er opdelt i temaer fx kunst, musik, forbrydelser, tegneserier og religion. Det er tanken, at læseren kan finde disse og måske søge flere informationer i andre medier. På den måde kan bogens levetid forlænges. De ni billeder kan sættes sammen til ét stort, når man er færdig med bogen. Det er nogle festlige og farvestrålende sider, men man skal ikke forvente at de gengivede personer ligner, og det må også siges, at der er anvendt meget fri fortolkning hvad angår begivenhederne. Bogens målgruppe er svær at afgøre. Forfatteren har en vis forkærlighed for blodige begivenheder. Gengivelserne af nazisternes forbrydelser i kz-lejrene, virker direkte usmagelige. Tegningerne af andre massakrer og mord gør, at jeg ikke mener, at bogen egner sig til den gruppe af børn, som ellers finder glæde ved den slags underholdning. De ældre børn vil givet finde denne type bøger for barnlige og næppe tage dem af egen drift. Bogen kan derfor ikke siges at have nogen relevans for folkeskolen.



Informationer og udgaver