Bøger / skønlitteratur / fremtidsfortællinger

Fire? : sidste ark


Beskrivelse


Tegneserie. Året er 2027 og Nike Hatzfeld leder stadig efter sine venner Leyla Mirkovic og Amir Fazlagic. De bliver for en kort periode bragt sammen med hjælp fra den tidligere ultimativt onde kunstner Optus Warhole.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Michael Olsen

2008

Tegneserien er sidste del i en serie på fire og henvender sig dermed naturligt til læsere af de tre første bind. Historien er så kompliceret, at bindet ikke kan stå alene, men kræver, at man har læst hele serien. Målgruppen er voksne tegneserielæsere.

Enki Bilal er en af de mest kendte europæiske tegeserieskabere. Fælles for hans historier er, at de ofte er meget fantasifulde og kræver en del af læseren. Fire? afslutter den serie, der egentlig begyndte som en trilogi, men med dette bind slutter i fire dele. Året er 2027 og Nike Hatzfeld leder stadig efter sine venner Leyla Mirkovic og Amir Fazlagic. De bliver for en kort periode bragt sammen med hjælp fra den tidligere ultimativt onde kunstner Optus Warhole, som har besluttet sig for at skifte stil, hvilket blandt andet sker ved at lukke hullerne i ozonlaget og måske påbegynde en kolonisering af Mars.

Stilen i Fire? lægger sig op ad de andre bind i serien, og det er ikke til at mærke, at der i virkelighedens verden er gået ti år imellem bind 1 og 4. I forhold til de tre første bind er der skruet en smule ned for vildskaben, hvilket til gengæld betyder, at der bliver skruet mere op for personernes indbyrdes forhold.

Har man de tre første bind af serien er dette et must til voksenbiblioteket. De voksne lånere, der er vant til at læse tegneserier i høj kvalitet skal nok finde frem til denne her. Fire? gør sig godt på en skråhylde, men man bør sørge for, at lånere, der ikke har læst de foregående bind, begynder med nummer et.



Informationer og udgaver