Bøger / faglitteratur / billedværker

Franske forbindelser : fantastiske boliger med relationer til Frankrig


Beskrivelse


Inspirerende billedværk som inviterer læseren indenfor i femten boliger hos mennesker, der har gjort drømmen om Frankrig til virkelighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2006

af

af

Lone Krøgh

d. 17. mar. 2006

Gennemført flot og inspirerende billedbog i folioformat om fransk boligindretning tilpasset dansk smag. Parret bag den smukke bog er stylist og fotograf og har bl.a. lavet den dejlige bog om boligindretning Leverum fra 2003. I bogen her har de har besøgt 15 forskellige franske boliger med tilknytning til Danmark. Der er franske byhuse, landhuse og et enkelt lille slot, som danskere enten har slået sig ned i permanent eller bare for en del af året. Uden undtagelse ligner alle husene noget fra et boligblad, og det er nok ikke tilfældigt, at så mange af ejerne handler med franske møbler eller antikviteter, alle detaljer er i orden, og det hele går op i en højere enhed af rustik fransk landstil og kølig nordisk design. Sammensætningen af farver og materialer er gennemført, og der er også billeder fra en lejlighed på Frederiksberg og et nordsjællandsk feriehus, som er indrettet på fransk manér. Mellem billederne fra de forskellige hjem er der flotte og stemningsfyldte billeder fra franske landskaber og småbyer samt enkelte opskrifter. En dejlig coffeetablebook til inspiration og misundelse, hvorfor har jeg ikke lige råd til at købe en fransk ruin, energi til at sætte den i stand og tid til at bo der? Bibliotekerne har i forvejen en flot bog fra 2004 om landlig fransk boligindretning: Fransk landstil af Clifton-Mogg.