En bredt anlagt antologi, som henvender sig til fagfolk, der arbejder med handicappede - lærere, pædagoger, naturvejledere, idrætsledere, spejderledere m.v., studerende på pædagoguddannelsen og andre relevante uddannelser samt til de mange frivillige, som yder en indsats for mennesker med funktionsnedsættelse for at højne deres livskvalitet.
Bogen er et dansk/norsk samarbejde mellem Handicapidrættens Videnscenter her i Danmark og Valnesfjord Helsesportssenter i Norge. Den er en antologi skrevet med artikler af forskere, praktikere og mennesker med funktionsnedsættelse. Tilsammen indkredser disse artikler en mangfoldighed af aspekter, der tilsammen giver et godt billede af, hvad friluftsliv kan betyde for mennesker med funktionsnedsættelse, deres livskvalitet, selvudvikling, sundhed og selvværd. Mange forskellige vinkler og dilemmaer belyses: naturbevarelse versus tilgængelighed, inddragelse af konkurrencemomenter og teknologi eller ej. Ligesom fokus er på mange forskellige former for funktionsnedsættelse og aldersgrupper. Bogen er forsynet med farvefotos og mange referencer. Nogle af artiklerne er forfattet på norsk.
Emnet er behandlet spredt i artikelform og berørt i bøger om handicapidræt, men ingen lignende samlet fremstilling som denne.
Flot og bredt anlagt antologi om friluftlsiv for mennesker med handicap. Bogen henvender sig bredt til alle med faglig eller personlig interesse for emnet.