På trods af titlen skal man ikke forvente intime bekendelser i denne nye digtsamling af Janus Kodal. I modsætning til lang- digtet Ingentings mestre fra 1994 tager digtene ganske vist på mere traditionel centrallyrisk vis udgangspunkt i jeget, som vel at mærke ikke er et privat, biografisk jeg, men et jeg forsynet med skiftende identiteter og masker: "Je est un autre" som det hedder i titeldigtet med en henvisning til Rimbauds berømte "Seer-brev" fra 1871. Det er mangetydige og gådefulde tekster, der bortset fra nogle rejseskitser fra New York mindre refererer til en genkendelig omverden end skaber deres eget sproglige og betydningsmæssige univers med en række gennemgående figurer og referencer. Digtene benytter sig af mange forskellige stillejer og synsvinkler: fra det satiriske, surrealistiske til det patetiske og retoriske, men med stadige spring og brud mellem disse niveauer, ofte inden for den enkelte tekst. Digtene er på én gang båret af en næsten romantisk tro på den "store fortælling" om kunstneren som en seer og en ironisk distance til kunstnerrollen som udtryk for forfængelighed og pyntesyge. Begge positioner sammenfattet i fyrst Zibebes skikkelse: "Fyrsten Zibebe/ uden holdepunkt/ uden nævneværdig succes og uden efterfølgere." Sådan er også JK's digte. Svære at vriste meninger og faste holdepunkter ud af, men fascinerende, mangetydige at gå på opdagelse i.