Galovre
Blackeman : digte

Digtene kombinerer billedsprog og litterær traditionsbevidsthed på en måde, som henvender sig til læsere, der er fortrolige med den modernistiske lyriks formsprog.

Der er frit valg med hensyn til, hvor man vil starte læsningen af René Rasmussens tredje digtsamling, der i virkeligheden består af to selvstændige samlinger, trykt tete-beche. Blackeman er en lang, fræsende ekspressionistisk monolog, der udfolder et dystopisk univers med mareridtsagtige visioner af en kultur i både fysisk og mental opløsning og forfald. Digtene i Galovre er til gengæld mere traditionelt centrallyriske, reflekterende og tematiserer i mange varianter forholdet mellem kroppen, kønnet, seksualiteten og ikke mindst sproget/skriften: "Lad os syne dagen/ drikke dens ord/ i lange slurke/ lad os glemme os selv/ i ordenes rus/ og holde angsten nede/ mens vi drømmer/ om et liv/ stabilt som bogstaver/ i sprogets kviksand". Anders Breiner Mølgaards omslag og sort-hvide tegninger undrstøtter effektfuldt teksternes tematik.

Digtenes lange, strømmende forløb, skriftbevidstheden og de mange referencer til den litterære tradition har en del til fælles med Peter Laugesens tekster.

Det er ikke patos og flotte, ekspressive billeder, det skorter på, i disse meget ordrige tekster, men når det kommer til substansen og den tematiske kerne er registret mere enstrenget og begrænset.

Læs hele vurderingen