Books / fiction / roman

Giftmordet


Description


Krimi hvor Lord Peter Wimsey føler sig tiltrukket af den anklagede Harriet Vane, og det fører ham ud i opklaringen af et indviklet mord begået med arsenik.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2012

By

By

Stine Grabas

d. 10. Oct. 2012

Til elskere af den klassiske engelske krimi og de som trænger til et afbræk fra de nyere meget blodige krimier. Enhver kan være med her. Layoutmæssigt ligner den de andre nyligt udgivne bøger om Peter Wimsey.

Sayers er en gammel kending, hvor Giftmordet oprindeligt udkom i 1930. Dette er 5. bog i serien om Peter Wimsey. Harriet Vane sidder på anklagebænken for at have forgiftet ekskæresten med arsenik. Peter Wimsey føler sig stærkt tiltrukket af den selvstændige kvinde og sætter sig for at opklare mysteriet. Det skal hurtigt vise sig, at mordet handler om mere end ulykkelig kærlighed og svigt. Stilfærdig, men spændende og elegant krimi fra tyvernes England.

Dette er en revideret udgave af originaludgaven fra 1930, hvor der siden er kommet flere udgaver. Sproget er opdateret, men har bevaret sin tids stemning. Bogen er absolut læseværdig og fremstår med denne nye udgave på lige fod med alle andre nyere krimier.

Dejligt klassisk afbræk fra de nutidige krimier, hvor man på ægte Sherlock Holmes vis finder den rigtige morder. Det er Sayers 5. nyudgivne bog indenfor de sidste par år og efterspørgslen er derfor forøget. Det anbefales at skifte sine slidte eksemplarer ud.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Niels Jørgensen

d. 18. Dec. 2018

Nærværende titel kom på dansk 1. gang 1940, 10 år efter den engelske originaludgave, oversat af M. Haupt og genoversat af Merete Engberg i 1971, hidtil seneste optryk. Det er denne sidsteoversættelse, der bruges, og lidt af »duften« fra Gudrun Lohses gamle oversættelser af andre Wimsey-romaner mangler, men den føles sprogrigtig og yder stort set Sayers' glimrende britiske sprogtoneog fine ironi retfærdighed. Forfatterindens psykologiske skarpsyn, specielt i kvindeportrætterne (Harriet Vane og den skønne gammeljomfru Miss Climpson, Lord Peters medarbejderske, samtpensionatsgæster og kunstnermiljødamer) og hendes virtuose turnering af Bunter og det vidunderlige postulat, som Peter Wimsey er, lægger litterært stimuleret nydelse til spændingen. Den,spændingen, er ikke nu, ved 4. eller 5. læsning, mindre end 1. gang, først og fremmest fordi man nyder hvert aspekt i intrigeopbygningen som en fin guldsmeds kunst i en smuk halskæde - det hængersammen harmonisk og er superbt udført. Også er det romanen, hvor Wimsey forelsker sig, netop i Harriet, og som man vil vide, senere får hende. En krimi-klassiker af ædel årgang.


Politiken

d. 12. June 1971

By

By

Ib Christiansen

d. 12. June 1971


Berlingske tidende

d. 31. July 1971

By

By

Tage La Cour

d. 31. July 1971


Information

d. 25. June 1971

By

By

Lisbeth Hertel

d. 25. June 1971