Giftmordet

Til elskere af den klassiske engelske krimi og de som trænger til et afbræk fra de nyere meget blodige krimier. Enhver kan være med her. Layoutmæssigt ligner den de andre nyligt udgivne bøger om Peter Wimsey.

Sayers er en gammel kending, hvor Giftmordet oprindeligt udkom i 1930. Dette er 5. bog i serien om Peter Wimsey. Harriet Vane sidder på anklagebænken for at have forgiftet ekskæresten med arsenik. Peter Wimsey føler sig stærkt tiltrukket af den selvstændige kvinde og sætter sig for at opklare mysteriet. Det skal hurtigt vise sig, at mordet handler om mere end ulykkelig kærlighed og svigt. Stilfærdig, men spændende og elegant krimi fra tyvernes England.

Dette er en revideret udgave af originaludgaven fra 1930, hvor der siden er kommet flere udgaver. Sproget er opdateret, men har bevaret sin tids stemning. Bogen er absolut læseværdig og fremstår med denne nye udgave på lige fod med alle andre nyere krimier.

Dejligt klassisk afbræk fra de nutidige krimier, hvor man på ægte Sherlock Holmes vis finder den rigtige morder. Det er Sayers 5. nyudgivne bog indenfor de sidste par år og efterspørgslen er derfor forøget. Det anbefales at skifte sine slidte eksemplarer ud.

Read the full assessment

Nærværende titel kom på dansk 1. gang 1940, 10 år efter den engelske originaludgave, oversat af M. Haupt og genoversat af Merete Engberg i 1971, hidtil seneste optryk. Det er denne sidsteoversættelse, der bruges, og lidt af »duften« fra Gudrun Lohses gamle oversættelser af andre Wimsey-romaner mangler, men den føles sprogrigtig og yder stort set Sayers' glimrende britiske sprogtoneog fine ironi retfærdighed. Forfatterindens psykologiske skarpsyn, specielt i kvindeportrætterne (Harriet Vane og den skønne gammeljomfru Miss Climpson, Lord Peters medarbejderske, samtpensionatsgæster og kunstnermiljødamer) og hendes virtuose turnering af Bunter og det vidunderlige postulat, som Peter Wimsey er, lægger litterært stimuleret nydelse til spændingen. Den,spændingen, er ikke nu, ved 4. eller 5. læsning, mindre end 1. gang, først og fremmest fordi man nyder hvert aspekt i intrigeopbygningen som en fin guldsmeds kunst i en smuk halskæde - det hængersammen harmonisk og er superbt udført. Også er det romanen, hvor Wimsey forelsker sig, netop i Harriet, og som man vil vide, senere får hende. En krimi-klassiker af ædel årgang.

Read the full assessment