Bøger / faglitteratur til børn

Gisp! : din krop i nærbilleder


Beskrivelse


Nærbilleder af et menneskes hud, hår, tunge, tænder, øjne, blod, skelet o.a. Man kan gætte på, hvad man ser på billedet, inden en flap indeholdende svaret lukkes op.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 1998

af

af

Susanne Thøfner

d. 23. apr. 1998

Flotte og farvestrålende mikrofotos ligner alt lige fra chokoladekage til månelandskaber, men fotografierne viser i virkeligheden nærbilleder af kroppens forskellige dele samt nogle uhyggelige monstre, der viser sig at være lus, støvmider og en skovflåt. Hvert opslag viser et stort, iøjnefaldende billede, og på opslagets flap giver teksten nogle hints til, hvad billedet forestiller. Når man vender flappen, får man den rigtige forklaring, der uddybes med en del tekst og nogle mindre billeder. Bogen fremtræder flot og farvestrålende med en collageagtig forside og en væmmelig skovflåt på bagsiden. Teksten er rettet mod børn, og den er skrevet i et levende og mundret sprog. Fotografierne er flotte, spændende og særdeles farvestrålende. Bogen er sjov og fascinerende at bladre i, fordi man hele tiden er spændt på, om man kan gennemskue billederne, og flappernes forskellige hints er til stor hjælp. Her er primært tale om en oplevelses- og bladrebog, der kan selvlæses fra 10 - 11 år, men nysgerrige børn fra 8 - 9 år kan også have fornøjelse af bogen, hvis de har en voksen oplæser ved hånden.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 1998

af

af

Steen Agger (skole)

d. 23. apr. 1998

Elektronmikroskopet har gjort det muligt at tage billeder af ganske små motiver. I denne bog kan man se farvefotografier i fin kvalitet af diverse småting på og i det menneskelige legeme: Hud, hår, tappe, stave, blodlegemer, svedporer, muskelfibre, lus, lopper, støvmider og meget mere. Bogen er opbygget som en slags gætteleg. Man præsenteres for en række mikrofotografier og en munter tekst, der skal lede læseren lidt på vej. Når man har gættet, skal man vende en flap, og kan så se, om gættet var rigtigt. Herefter følger en tekst, der fortæller om billederne. Mange er overraskende, og teksten giver god besked om motivet, men den er ret svær at læse, og sat med meget lille skriftstørrelse. Da forståelse af billede og tekst endvidere kræver nogen kendskab til anatomi, skal selvlæsere nok gå i 6. klasse for at få fuld udbytte af bogen. Primært til selvstudium, men den kan også være en sjov lille afslutning i et undervisningsforløb om kroppen. Andre bøger med mikrofotos som f.eks. Steve Parkers Menneskekroppen (1997) viser billederne i forbindelse med en mere systematisk gennemgang af anatomiske emner.